Skal der være god plads til hele familien og masser af børneværelser? En teenageafdeling med egen indgang? En stor og lys udestue?
Uanset hvad du drømmer om, kan vi gøre boligdrømmen til virkelighed med et af vores arkitekttegnede huse. Du designer huset sammen med vores arkitekter, så du får alle dine boligdrømme opfyldt. Med et arkitekttegnet hus får du en veludført bolig med stilistisk charme. Et funktionelt hjem skræddersyet minutiøst efter din boligdrøm.
Hvordan skal dit arkitekttegnede hus se ud?
Når du bygger med Murstenshuse A/S starter byggeprocessen med, at du designer dit drømmehus sammen med vores arkitekter. På den måde får du mulighed for at designe og indrette dit hus, lige som du vil have det – godt hjulpet på vej af vores dygtige arkitekter.
Mulighederne er mange. Du kan for eksempel vælge at lade dit arkitekttegnede hus blive bygget som et:
Længehus
Vinkelhus
Dobbelthus
Typehus
Familiehus
Funkishus
T-hus
Svært ved at vælge? Læs om hustyperne her:
Et arkitekttegnet længehus har den fordel, at det er rektangulært, hvilket gør det nemt at indrette uden spildplads. Det er typisk her, du får mest hus for pengene.
Et arkitekttegnet vinkelhus giver en fantastisk mulighed for at lave en flot terrasse eller en lun krog i ly af husets vinkel.
Et arkitekttegnet dobbelthus er en unik mulighed for at bo tæt sammen med familie eller venner, nyde nærværet og deles om fællesudgifterne.
Et arkitekttegnet typehuser en god kombination af et gennemprøvet huskoncept, der virker, og et hus, som er tilpasset dine individuelle behov.
Et arkitekttegnet familiehus giver plads til flere familier under samme tag. Her får du fællesskab og flere kvadratmeter for pengene, fordi du udnytter grunden effektivt.
Et arkitekttegnet funkishus er et hus i et klassisk, tidløst design med rene linjer. Den minimalistiske form giver gode muligheder for store vinduer og et fantastisk lysindfald.
Et arkitekttegnet t-hus har form som et T, og der er derfor masser af kroge i læ for vind og vejr og mulighed for at nyde solen. De fleste vælger at bygge t-huset med store vinduespartier ud mod haven, så naturen føles tættere på.
Vil du have inspiration? Se vores plantegninger
I tvivl om, hvilket hus du skal bygge? Tag et kig på vores plantegninger, og find inspiration til dit arkitekttegnede længehus, vinkelhus, t-hus, eller hvad du drømmer om.
Husk, at vi kan tilpasse alle vores arkitekttegnede huse plantegninger til dine ønsker og behov.
Dit bæredygtige hus har en ydermur af mursten og et skelet af træ. Træ er et meget fleksibelt materiale, så du kan designe dit hus, lige som du ønsker, sammen med vores arkitekt. På den måde får du glæde af dit hus i mange år fremover – det kalder vi bæredygtigt husdesign!
Bæredygtige materialer
Det er ikke kun vores husdesign, der er bæredygtigt. Dit arkitekttegnede hus bliver nemlig bygget af bæredygtige materialer:
Træ fra bæredygtige svenske skove
Træ er verdens mest bæredygtige materiale, fordi det er fornybart. Træet, vi bygger med, kommer fra bæredygtige svenske skove. Det betyder, at hver gang vi fælder et træ, planter vi et nyt. Vi bruger kun kernetræ af høj kvalitet, så du er sikker på, at din trækonstruktion holder i mange år.
Ved at bruge træ fra svenske skove undgår vi at skulle transportere træet langvejs fra. Dermed sparer vi miljøet for endnu mere CO2.
Bæredygtigt producerede mursten
Murstenene er lavet af langtidsholdbar tegl, som beskytter din trækonstruktion i hundredvis af år. Murstenene er lavet udelukkende med strøm fra vindmøller og biogas.
Vi bruger mursten fra Randers Tegl, som har fokus på bæredygtig produktion. Du kan vælge imellem mange forskellige mursten, som hver især vil give dit arkitekttegnede hus et unikt udtryk.
Sådan bygger vi dit arkitekttegnede hus
Inden vi går i gang med byggeriet af dit arkitekttegnede hus, tegner du huset i samarbejde med vores arkitekter. Vi kan desuden visualisere dine tegninger, så du får et bedre indtryk af, hvordan dit nye hus kommer til at se ud.
Når du har godkendt tegningerne, går vi i gang med at producere træelementerne til dit hus. Vi producerer dem i vores indendørs fabrikshal, og det har mindst tre fordele:
Alt produceres under kontrollerede forhold.
Træet holdes tørt, så der ikke opstår fugtskader.
Vi kan gøre alle elementer klar inden opsætning, så dit hus hurtigt kan sættes op og lukkes af for vind og vejr.
Alle træelementer transporteres til byggepladsen, hvor vi sætter dem op og lukker dit hus af på kun tre dage. Når dit hus er lukket af, kan vi opbevare alle byggematerialer tørt indendørs. Det gør vi, fordi:
vi har alle byggematerialer lige ved hånden
materialerne holdes fugtfrie
vi undgår unødig transport af byggematerialer og sparer CO2.
Vores unikke byggeproces gør, at dit arkitekttegnede hus holdes fri for fugt. Derfor undgår du både fugtskader og skimmel.
Da husets konstruktion er lavet af træ, får du et naturligt og sundt indeklima. Faktisk har flere allergikere fortalt, at de ikke har gener, efter de er flyttet ind i et af vores huse.
Hør den gode akustik
Træet absorberer også lyd. Det betyder, at du får et hus med en god akustik. Hårde materialer som beton vil normalt sende lyden tilbage i rummet, og du vil høre det som genklang. Der vil til gengæld ikke være genklang i dit nye hus, fordi vi har tænkt det gode indeklima ind i vores valg af byggematerialer.
Få et stabilt indeklima
Trækonstruktionen har også den fordel, at den giver et meget stabilt og behageligt indeklima. Er der høj luftfugtighed i huset, absorberer træet noget af fugten. Når luftfugtigheden falder igen, frigiver træet fugten.
Spar penge på varmeregningen
Du sparer også penge på varmeregningen ved at vælge et arkitekttegnet hus fra Murstenshuse A/S. Trækonstruktionen i dit hus er nemlig hurtigere og billigere at varme op end beton, og vores kvalitets-isolering holder godt på varmen. Derfor kan du spare både pengepungen og klimaet for en masse unødigt varmespild.
Du kan læse mere om det gode indeklima i vores huse her.
Besøg vores udstillingshus
Du behøver ikke tage vores ord for gode varer – du kan selv mærke forskellen i indeklimaet i vores udstillingshus, som ligger sammen med vores kontor og fabrikshal i Kirke Hyllinge på Sjælland.
Kontakt os og aftal et besøg i vores unikke udstillingshus.
Interesseret i at bygge et arkitekttegnet hus?
Vi hjælper dig gerne med at bygge det arkitekttegnede hus, du altid har drømt om.
Kontakt os på telefon eller mail til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan gøre dine drømme til virkelighed. Du er også meget velkommen til at besøge vores kontor, som ligger i Kirke Hyllinge.
Kontaktinformation
Telefon: 77 77 77 20
E-mail: Kontakt@murstenshus.dk
Firmainformation
Murstenshuse A/S
CVR: 42658197
Adresseinformation
Vintapperbuen 8b
4070 Kirke Hyllinge
Frontmanden i Murstenshuse A/S, Kim Dufour, har modtaget adskillige priser gennem årene for sine husbyggerier i søsterselskab Træhuse A/S, blandt andet Årets Boligbygger 2019 og Årets Boligbygger 2020.