Hent katalog

Byg et nulenergihus

- Få energiforbruget helt i bund med et nulenergihus

Vil du gerne bo og leve mere bæredygtigt?

I et nulenergihus bruger du kun den energi, som huset selv kan generere, for eksempel gennem solceller, en varmepumpe eller et pillefyr. Et nulenergihus er dermed en god investering for miljøet og for dine el- og varmeomkostninger.

Hvorfor vælge et nulenergihus?

Et nulenergihus er også kendt som et nul energi-hus eller et 0 energihus.

Det har den klare fordel, at det ikke bruger energi, når først huset er etableret. Det kræver, at huset er ekstra godt isoleret for at der ikke skal være et stort varmetab. Det er selvfølgelig ikke den billigste husmodel på markedet– til gengæld vil du få markant lavere leveomkostninger, da der ikke er udgifter til el, varme eller vand. På den måde vil din investering i byggeriet betale sig tilbage over tid.

Nulenergihus, lavenergihus eller passivhus?

Hos Murstenshuse A/S bygger vi energihuse af høj kvalitet. Vi bygger både nulenergihuse, lavenergihuse og passivhuse. Det kan være svært at gennemskue markedet, så her får du et overblik:

 

 Et nulenergihus er et hus, som har et energiforbrug lig nul. Det betyder, at du vil have kilder til   vedvarende energi, der kan forsyne huset med varme, el og vand.

 Et lavenergihus er et hus, der bruger markant mindre energi end almindelige enfamilieshuse. Her   er der fokus på god isolering af huset, energivinduer og bedre ventilation med varmegenvinding.

Et passivhus har meget lave omkostninger til varme. Man kan også kalde det et   superlavenergihus, fordi det bruger endnu mindre energi end et lavenergihus. Et passivhus er   typisk ekstra godt isoleret, har solvarmeanlæg og et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Bygget af bæredygtige materialer

Hemmeligheden bag vores bæredygtige energihuse er trækonstruktionen indeni. Træ er nemlig verdens mest bæredygtige materiale, fordi:

  • det er fornybart.
  • det lagrer CO2 i stedet for at udlede CO2 i atmosfæren.
  • energiforbruget i produktionsprocessen er meget lavt sammenlignet med fx beton eller stål.

Træ er samtidig et meget fleksibelt materiale, så du kan designe dit nulenergihus, lige som du vil have det. Vi beklæder trækonstruktionen med mursten, der sikrer, at træet holdes tørt, og at du skal bruge et minimum af tid og ressourcer på at vedligeholde ydermurene. Murstenene til dit nulenergihus er lavet af tegl, der er et ekstremt langtidsholdbart naturmateriale. Murstenene er bæredygtigt produceret med el fra vindenergi og biogas.

Vil du gerne vide mere om, hvordan vi bygger bæredygtigt? Læs mere om bæredygtigt byggeri her.

En åben væg fra et murstenshus fra Murstenshu.dk

Byg et bæredygtigt energihus

Vi er et af Danmarks mest ambitiøse byggefirmaer på klimaområdet. Derfor tænker vi ikke kun på bæredygtighed i husets energiforbrug. Vores huse er bæredygtige fra inderst til yderst. Du får:

  • Et energihus, der er bygget af bæredygtige materialer
  • En bæredygtig byggeproces
  • Et hus med et ekstremt lavt energiforbrug fremover.

Skån miljøet med en bæredygtig byggeproces

Det er vigtigt for os, at din byggeproces bliver så bæredygtig som muligt. Derfor producerer vi alle træelementerne til dit nulenergihus i vores indendørs produktionshal i Kirke Hyllinge på Sjælland. Det har flere fordele:

  • Træet holdes tørt, så vi undgår fugtskader og materialespild.
  • Vi kan producere alt under kontrollerede forhold.
  • Vi gør alle træelementer klar, inden vi sætter huset op, så dit hus hurtigt kan blive lukket af for vind og vejr.
Bæredygtigt træskellet som en del af en bæredygtig byggeproces

Når alle træelementer er færdige, kører vi dem til byggepladsen og sætter dit hus op. Med et traditionelt beton- og murstenshus kan det tage lang tid, inden murene er bygget op, og huset kan lukkes af for vind og vejr. Sådan er det ikke med dit nulenergihus med trækonstruktion. Her bliver huset lukket af i løbet af kun 3 dage, og derfor kommer der ikke fugt ind.

Det betyder for det første, at vi ikke behøver at bruge energi på at affugte huset og dermed sparer CO2. For det andet betyder det, at du får et tørt og sundt hus uden fugt, der senere kan udvikle sig til skimmel.

Læs mere om, hvordan vi bygger dit hus her.

Illustration af et nulenergihus fra Murstenshus.dk

Få et sundt og naturligt indeklima i dit nulenergihus

Alle vores huse er bygget af naturlige materialer: træ indeni og tegl-mursten udenpå. Det kan du tydeligt mærke på indeklimaet. Trækonstruktionen i dit nulenergihus gør nemlig, at:

  • du får en stabil luftfugtighed, da træet absorberer overskydende fugt i luften og frigiver det, når luften er tør.
  • du vil opleve en behagelig indendørs akustik, da træet også absorberer lyd i stedet for at give genklang.
  • du får et sundt og naturligt indeklima, som kan mindske generne ved allergi (nogle allergikere fortæller endda, at de slet ikke har haft brug for medicin, efter de er flyttet ind i et af vores huse).

Læs mere om det gode indeklima i vores huse her eller besøg vores prøvehus i Kirke Hyllinge og mærk forskellen på egen krop.

Spar penge og energi på varmen

Et nulenergihus har et meget lavt varme, el- og vandforbrug, som bliver dækket af kilder til vedvarende energi. Det kan for eksempel være:

  • Pillefyr
  • Varmepumper
  • Solceller
  • Solfangere

Desuden bliver dit hus rigtig godt isoleret. Det er nemlig noget af det vigtigste i et nulenergihus, at der ikke er et stort varmespild. Det stiller store krav til isoleringen, og vi er stolte af at have en af markedets bedst isolerede ydervægge.

Alt i alt betyder det, at du får mulighed for at leve bæredygtigt og være selvforsynende med el, varme og vand i dit nulenergihus. Du skal derfor se dit nulenergihus som en investering i fremtiden. Det koster lidt mere at bygge her og nu. Til gengæld sparer du rigtig mange penge på el-, varme- og vandforbruget. Samtidig lever dit hus op til fremtidens skrappere krav til bæredygtigt byggeri og vil derfor holde en høj salgsværdi, også i fremtiden.

Illustration af et aflangt nulenergihus

Hvordan skal dit nulenergihus se ud?

Du er selv med til at bestemme, hvordan dit hus skal se ud. Træ er et ekstremt fleksibelt byggemateriale, og det giver mulighed for at udforme huset, lige om du vil have det. Byggeprocessen starter altid med et møde med vores arkitekter, hvor I tegner dit drømmehus sammen. På den måde får du huset, som du vil have det – med professionel sparring undervejs.

Her er nogle af de ting, du kan overveje:

  • Skal dit nulenergihus være i et eller flere planer?
  • Hvilken form skal huset have?
  • Hvilke vedvarende energikilder vil du bruge?

Du kan desuden læse mere om vores arkitekttegnede huse her.

Et eller flere planer?

Fordelen ved at bygge i et plan er, at huset er nemt tilgængeligt for børn, ældre og gangbesværede, fordi der ikke er trapper i huset.
Fordelen ved et hus i flere planer er til gengæld, at I kan nyde godt af en god udsigt fra husets førstesal.

Et rektangulært hus (også kaldet et længehus) er nemt at indrette, og du undgår spildplads. Samtidig får du mest hus for dine penge ved at bygge et længehus. Du kan se eksempler på længehuse, vi har bygget, her.

Et t-hus er et hus, der er formet som et T

Et t-hus er et hus, der er formet som et T. Fordelen er, at du kan få nogle store, flotte vinduespartier, fx ud mod haven, så naturen føles tættere på. Desuden får du masser af læ-kroge i husets vinkler, hvor du kan bygge en terrasse eller dyrke haven i læ for vind og vejr.

Et vinkelhus har en vinkel, der på samme måde som t-huset giver mulighed for at skabe en solkrog og nyde naturen i læ for vinden. Find inspiration i vores mange plantegninger af vinkelhuse her.

Hvilke vedvarende energikilder vil du bruge?

Hvis du ønsker at bygge et nulenergihus, er det vigtigt at overveje, hvor energien til huset skal komme fra. Typisk vil man vælge en kombination af flere vedvarende energikilder for at opnå det bedste resultat og dække hele husets energiforbrug.

Vi har mange års erfaring med at bygge energihuse, passivhuse, lavenergihuse og nulenergihuse, og vi hjælper også gerne dig med at finde de bedste løsninger til dit hus.

Hvad koster det at bygge et nulenergihus?

Prisen på dit nulenergihus afhænger af mange forskellige faktorer, blandt andre:

  • Hvor stort skal huset være?
  • Hvilken form skal huset have?
  • Hvilke vedvarende energikilder skal installeres?
  • Hvordan skal taget udformes?

Det er derfor svært at give en specifik pris på et nulenergihus. Ofte vil det koste lidt mere at bygge end et traditionelt hus med et højere energiforbrug. Til gengæld vil dit nulenergihus tjene sin egen pris ind igen, fordi du sparer så meget på energiforbruget.

Vil du bygge et nulenergihus?

Kontakt os, og hør, hvad vi kan gøre for dig. Du er altid velkommen til en uforpligtende snak over telefonen eller på vores kontor, som ligger i Kirke Hyllinge på Sjælland. Du finder vores kontaktinformationer i bunden af siden.

Kim fra Murstenshus.dk

Kontaktinformation

Telefon: 77 77 77 20

E-mail: Kontakt@murstenshus.dk

Firmainformation

Murstenshuse A/S

CVR: 42658197

Adresseinformation

Vintapperbuen 8b

4070 Kirke Hyllinge

Frontmanden i Murstenshuse A/S, Kim Dufour, har modtaget adskillige priser gennem årene for sine husbyggerier i søsterselskab Træhuse A/S, blandt andet Årets Boligbygger 2019 og Årets Boligbygger 2020.

AAA kreditværdighed hos Bisnode 2019