Bo i et bæredygtigt dobbelthus
Have flere generationer af familien helt tæt på?
Drømmer I om at dele familielivet med andre?
Nyde fællesskabet og nærværet med venner eller familie?
Så er det dobbelthus måske noget for jer. Et dobbelthus er en bolig til flere familier eller flere generationer af samme familie. Boligen er typisk opdelt i to selvstændige enheder med en til hver familie.
Her er fordelene ved et dobbelthus
Når I bor i et dobbelthus, har I både mulighed for at have privatliv inde hos jer selv og nyde det fællesskab, det er at bo sammen med andre. Det har flere fordele:
- I er fælles om hverdagens gøremål, såsom madlavning, rengøring og havearbejde.
- I skaber et tættere bånd med familie eller venner.
- I kan nemt få passet børnene, hvis I skal ud, eller hvis de er syge.
- Bor I sammen med familiens ældre generation, har I mulighed for at hjælpe dem, hvis behovet opstår.
- I kan deles om nogle af udgifterne, fx fjernsyn, internet eller streaming.
Få masser af nærvær og fællesskab
Flere og flere danskere vælger at flytte sammen med andre familier eller at flytte flere generationer sammen i et dobbelthus. Det skyldes især to ting:
- De økonomiske fordele ved at deles om udgifterne
- De sociale fordele ved at kunne hjælpe hinanden med for eksempel at passe børn eller være sammen om aftensmaden.
Det at bo sammen i et dobbelthus giver grobund for fællesskab og nærvær på mange niveauer. I kan hjælpe hinanden med at passe eller hente børn, eller I kan nyde en kold øl sammen i haven på en sommerdag.
Et dobbelthus giver mange muligheder
I bestemmer selv, hvordan jeres dobbelthus skal se ud. Træ er et meget fleksibelt byggemateriale, og derfor er mulighederne mange. Vil I for eksempel have alt opdelt, eller skal der være plads til nogle fælles arealer, hvor I kan hygge jer med hinanden? I bestemmer også selv, om skellet mellem dobbelthusets to boliger skal være lodret eller vandret. Med andre ord: Skal den ene bolig bygges oven på den anden, eller skal de ligge i forlængelse af hinanden?
Få et arkitekttegnet dobbelthus
Vi starter altid byggeprocessen ved at tage et møde med jer. Her taler vi om jeres ønsker og drømme. Derefter tegner I jeres drømmehus sammen med vores arkitekter. Det er jeres garanti for, at huset bliver, som I har drømt om.
Fordele ved et dobbelt længehus
I kan for eksempel overveje, om jeres dobbelthus skal være et klassisk længehus med de to boliger i forlængelse af hinanden. Fordelen ved at bygge på den måde er, at huset er nemt at indrette. Samtidig er det børne-, ældre- og handicapvenligt, fordi der ingen trapper er.
Find inspiration til jeres længehus i vores plantegninger her.
Fordele ved et dobbelt vinkelhus
Fordele ved et dobbelthus i to planer
Et dobbelthus i to planer fylder mindre, og I har derfor ikke brug for en stor grund for at bygge det. I stedet kan I prioritere nogle større udendørs arealer. Alt efter hvordan I designer jeres hus, kan I lave det sådan, at I ikke skal gå udenfor for at komme fra den ene bolig til den anden.
Byg et bæredygtigt dobbelthus
Hos Murstenshuse A/S er vi eksperter i at bygge bæredygtige murstenshuse med trækonstruktioner. Det betyder, at indersiden af jeres dobbelthus er lavet af træ, mens ydersiden er beklædt med mursten.
Træ er verdens mest bæredygtige byggemateriale. Det er nemlig fornybart. Hos os bruger vi kun kernetræ fra bæredygtige, svenske skove. Hver gang vi fælder et træ, planter vi et nyt.
Men vi har tænkt bæredygtighed ind alle steder i byggeprocessen:
Vi bruger bæredygtigt producerede mursten
Når ydersiden af jeres dobbelthus er beklædt med mursten, beskytter det huset mod vind og vejr. Det betyder, at I skal bruge mindre tid på at vedligeholde træværket.
Murstenene er lavet af tegl og er produceret med strøm fra vindmøller og biogas.
Transporten er minimeret
Alle elementer til jeres dobbelthus bliver bygget i vores indendørs produktionshal og samles på jeres byggegrund. Derfor undgår I fugt og risiko for skimmelsvamp i byggematerialerne.
Når alle elementer og materialer er færdige, transporterer vi dem til jeres byggegrund. Her får vi rejst trækonstruktionen i løbet af tre dage. Resten af byggematerialerne kan nu opbevares tørt inde i huset. På den måde har håndværkerne dem altid lige ved hånden, og vi minimerer transporten.
Læs mere om, hvordan vi bygger bæredygtigt her.
Interesseret i at bygge et dobbelthus?
Murstenshuse A/S er et alsidigt byggefirma, som både bygger arkitekttegnede dobbelthuse og dobbelthuse som typehus. Kontakt os, og lad os tage en uforpligtende snak om jeres boligdrømme. Vi hjælper med alt fra tegninger til opførsel af jeres drømmehus.
Kontaktinformation
Telefon: 77 77 77 20
E-mail: Kontakt@murstenshus.dk
Firmainformation
Murstenshuse A/S
CVR: 42658197
Adresseinformation
Vintapperbuen 8b
4070 Kirke Hyllinge
Frontmanden i Murstenshuse A/S, Kim Dufour, har modtaget adskillige priser gennem årene for sine husbyggerier i søsterselskab Træhuse A/S, blandt andet Årets Boligbygger 2019 og Årets Boligbygger 2020.